Henrik Bo Hansen

Forsiden

Koncerter

Lydklip

Kammermusik

Repertoire

Pressen skrev

CV

Kontakt


English Français
Henrik Bo Hansen
Klampenborgvej 18B
2930 Klampenborg

Tlf: 39 90 90 65
Email
Pianist og organist Henrik Bo Hansen

Curriculum Vitae for pianist og organist Henrik Bo Hansen

Henrik Bo HansenHenrik Bo Hansen, f. 1958,  er uddannet som pianist ved konservatorierne i Odense og Aarhus hos Rosalind Bevan og Georg Vásárhelyi med diplomeksamen (udmærkelse) fra Det fynske Musikkonservatorium 1983. 1983-1986 bedrev han fortsatte studier som statsstipendiat ved Franz Liszt-Akademiet i Budapest, i Paris hos Vlado Perlemuter og Jacques Rouvier samt som Fulbright-kandidat hos Gilbert Kalish på State University of New York at Stony Brook.

Hjemkommet til Danmark i 1986 vandt han efter konkurrence stillingen som stadspianist i Herning med hovedvirke i Herning Stadstrio. Han koncerterede med dette ensemble i et særdeles omfattende kammermusikrepertoire indtil 1995. Fra 1996 har Henrik Bo Hansen været særdeles virksom i det københavnske musikliv som repetitør ved Det kgl. Teater, som underviser ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium og ved Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet. I den samme periode har han arbejdet som organist ved Vangede Kirke med fastansættelse fra 2001. 1999 bestod han Kirkemusikalsk Diplomeksamen som privatist ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium efter orgelstudier hos Grethe Krogh.

Henrik Bo Hansen, der er en flittig koncertgiver på begge sine instrumenter - klaver og orgel - har optrådt i en række lande i Europa samt i USA, Canada, Nigeria, Kenya og Syrien. Hertil kommer en rækker optrædener i Danmarks Radio og tv. Han har deltaget i mesterkurser med bl.a. Mstislav Rostropovich, Tatiana Nikolaeva, György Pauk, Jean-Pierre Wallez og Regina Smendzianka, ligesom han har uropført en række værker af danske komponister og givet førsteopførelser i Danmark af udenlandske værker.

Læs mere på side 2